“Love me or hate me!
I’ll keep shining no matter what.
Diamonds always do.”
Ja, hejsa det er altså mig der er Anella.
Som 6-årig fik jeg min første depression, det gjorde at jeg tillærte mig, at jeg skulle være den søde og flinke pige som skulle please alle og en hver. Det fortsatte op gennem mine teenagere år. Som 13-årig var jeg så uheldig at blive voldtaget. Nu skulle man så tro at jeg fik hjælp, men det gjorde jeg ikke, tiden var en anden den gang., så derfor blev det meldt til politiet.
Mit liv fortsatte som intet var hent – men intet var som det plejede at være, jeg blev mere indadvendt og ked af det, havde svært ved at koncentrere mig i skolen og begyndte at ryge hash, hvilket dulmede smerterne en smule men aldrig helt.
Så kom aften og manden der ændrede mit liv og det var absolut ikke til det bedre. På det tidspunkt var jeg blevet 17 år og meget naiv. Jeg boede alene i min fars lejlighed, en lille lejlighed på 5. sal uden naboer på Nørrebro.
Efter 3 måneder med daglig indespærring, tæsk og voldtægt slap jeg endelig ud af hans klør med hjælp fra min mormor og mor. Jeg endte på sygehuset med 23 kvælningsmærker på halsen, punktformede blødninger i øjnene, blå og gule mærker efter slag og cigaretmærker flere steder på kroppen samt et mærke efter en træskohæl i panden. Desværre fik jeg heller ikke her den hjælp jeg havde så hårdt brug for. (voldsmanden fik 4 måneders fængsel)
Så igen fortsatte jeg mit liv med op og nedture, hvor jeg befandt mig i en osteklokke. Året efter mødte jeg min mand, min klippe, min støtte, min store kærlighed og mine børns far. Han lyttede og støttede mig de efterfølgende 20 år og gør det stadig. Vores liv fortsatte sin vante gang på godt og ondt og nu skulle alt jo gerne være godt.
Det var det også bortset fra mine tilbagevenden mareridt og humørsvingninger og korte lunte, kulminerede da jeg blev mobbet på mit job. Jeg arbejdede nu i en daginstitution og var ved at uddanne mig til kognitiv parterapeut, så alt i alt virkede mit liv til at fungere, i hvert til fald så mit liv godt ud udefra. Indefra var det en ganske anden sag, jeg havde det elendigt.
Derfor kom det ikke som den store overraskelse da jeg blev ramt af stress, det var vare mere måden det skete på som overraskede mig.
En ulykke kommer jo sjældent alene og jeg røg som sagt ned med stress pga. flere måneders mobning på jobbet.
Alle har hørt om hvordan stress kan påvirke vores krop og sind, fysisk som psykisk, og aldrig i mit liv havde jeg troet at det kunne tage min førlighed – jeg blev lammet i hele venstre side af min krop. Nu fik jeg endelig hjælp altså til at kravle, stå og gå igen.
Jeg fik sågar hjælp af en psykiater, der medicinerede mig med alverdens medikamenter, i det øjeblik virkede det, for jeg kunne ikke føle noget overhovedet, jeg var som en zombie 24/7.
Desværre hjalp det ikke i længden, det var nemlig ikke det, jeg havde behov for og dog, det fik mig trods alt op af mit sofahjørne og ud i verden igen. Selv om jeg egentlig stadig befandt mig i min osteklokke.
I håbet om at blive fri fra osteklokken endte jeg med at gå fra terapeut til terapeut, psykolog til psykolog og psykiater til psykiater og lige meget hjalp det for jeg var ikke parat til at arbejde med det der gjorde aller mest ondt nemlig mine egne følelser og tanker om mig selv, jeg havde ikke tiltro til systemet, ej heller til sundhedspersonalet.
Først på min uddannelse fik jeg den rette hjælp – hjælp i form af et anderledes spørgsmål end de sædvanlige ”Hvordan har du det?”, ”Hvordan er din uge gået? Som de fleste terapeuter, psykologer og psykiater stiller. Jeg fandt min terapeut i en af mine medstuderende for nu var jeg klar til at arbejde med det der var svært og gjorde ondt.
Wellbeing Forever by Anella Hansen
Calla Candilera de la Torre 3,
Block 2, Artico B Mijas – Spain
Tlf. nr.: (+45) 27 58 02 72
Email: mail@wellbeingforever.eu
Har du kommentarer eller spørgsmål, så skriv blot til mig, og jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.