
Her på bloggen vil du kunne få et indblik i min verden og hvem jeg er som person, ved at dele mine tanker, det jeg har på hjertet og erfaringer med angst, stress og depression samt de ting jeg oplever i min hverdag. Men først og fremmest vil jeg også dele mine bestræbelser på at komme de overflødige kilo til livs, med dig. For efter mange år som vægtig, har jeg nu besluttet at det skal være slut med de overflødige kilo, derfor vil mit fokus nu være på at få en sundere og bedre livsstil.
Lidt om mig
Mit navn er Anella og jeg er ikke en kendt person, men en helt almindelig kvinde – med et helt almindeligt liv, med ganske almindelige tanker og følelser i en helt almindelig hverdag, hvor jeg laver helt almindelige hverdags ting som at gå på arbejde og lave husligepligter, besøge familie og venner. Det er den jeg er, synes du det kunne være interessant at se hvad jeg laver, er du velkommen til at følge mig her på bloggen og på min Instagram.
Født og opvokset på Nørrebro i København, flyttede senere til Næstved, men bor nu i Spanien sammen med min vidunderlige mand, og det er herfra du vil kunne følge med i mit liv og min hverdag og mit arbejde som ejendomsmægler, blogger og influencer.

Jeg har fire voksne børn, to dejlige pige og to dejlige drenge alle voksne og flyttet fra reden for længe siden, jeg er så heldig at min yngste søn også bor her i Spanien bare i Barcelona, de tre andre bor stadig i Danmark, til sammen har de givet mig fem fantastiske børnebørn, to piger og tre drenge 🙂
Jeg er uddannet kognitiv parterapeut, Reiki healer og Mindfulness instruktør, jeg har haft min egen klinik i Næstved i 10 år som er lukket ned, fordi jeg nu er bosiddende her i Spanien og har kastet mig over ejendomsmæglerbranchen.
Mit liv har budt på mange op- og nedture med angst, depression og overvægt. Angsten arbejder jeg stadig en smule med, i forhold til højder som jeg ikke bryder mig meget om, depressionen er jeg heldigvis kommet ud af for mange år siden, desværre kæmper jeg stadig en daglig kamp med min overvægt.
Det er blandt andet grunden til jeg har lavet denne blog, i håb om at kunne motivere og inspirerer mig selv og muligvis dig, ved at dele min hverdag i Spanien, mine oplevelser, mine idéer og tanker, fortælle om mine op- og nedture samt min bestræbelse på at komme ned i vægt og ikke mindst for at bibeholde motivationen til at nå mit mål med at tabe de overflødige kilo.

Glæder mig til du kigger forbi igen 😉
Positive tanker
Anella♥